Sidste etape af forårets Paris-Nice blev aflyst, samtidig med at alle Danske statborgere blev kaldt hjem af landets statsminister, Mette Frederiksen – ryttere, personale og tilskuere forsvandt som dug fra solen og den løbspause der ventede os, skulle bliver længere end nogen havde turde frygte..
Nu er vi på Deceuninck – Quick-step igen samlet som hold, vi har alle fået covid-test inden afrejse og igen ved ankomst til hotellet – alle negative og vi er begyndt at spore os ind på et tungt løbsprogram, der venter os alle fra starten af august.
18 dages træningslejr på Passo San Pellegrino i 1800m højde – ikke lige det mest favorable sted for os “sprintere” men nu handler det om at få lagt et højt bundniveau til resten af sæsonen, som forhåbentligt, strækker sig helt frem til midten af November.
Til dagligt er vi inddelt i 3 grupper af 8-10 ryttere, alt efter hvad den enkelte har brug for af distance og intensitet, de fleste dage har jeg dannet gruppe med de “tunge” drenge, Sam Bennett, Fabio Jakobsen, Yves Lampart og resten af brostens kæden.
Nogle enkelte dag har jeg været sendt på tur med de “lette” – de dage har cykelskoene været ekstra spændte og jeg har været endnu mere fokuseret på indtaget af kulhydrater for at gennemføre dagens træning – sådan en tur indebære typisk 6-7 timer på cyklen over 5000 højde meter og ca. samme antal forbrændte kalorier. Der skal altså fyldes godt op, ved morgen og aftensmad på sådan en træningenlejer.
Det kan være svært at træne i højderne. I hvert fald den første uges tid under tilvænning, ikke kun på grund af de lange og stejle stigninger, men i særdeleshed den mindre ilt der findes i luften. Noget man svagt bemærker når man vandre rundt på hotellet, men på ingen måder kan overses når man sidder på sin cykel. For mit vedkommende er min puls 20 slag højere ved medium intensitet, end den ville være hjem af Strandvejen nord for København. Der findes mange teorier om højdetræning, personlig er jeg ikke ubetinget tilhænger, men jeg tror dog på at den modstand jeg er oppe i mod med mindre ilt, kontinuerligt lange og stejle stigninger, samt et hårdt træningsmiljø er givende.
Kasper A. og jeg er efterhånden blevet ganske vant til at dele værelse når vi er afsted sammen med holdet – trods en aldersforskel på 10 år, spænder vi ganske fint sammen. Vi er begge meget rolige og respektere hindendens privatliv, som kan være ret begrænset når man er afsted på tur. Kasper er en guttermand og jeg synes det er spændende at have oplevet hans enorme udvikling fra han kom til holdet i foråret 2018 og nu til at være en af holdets stjerne, med allerede mange store præstationer i bagagen.
På sådan en lejer vil vi typisk sætte ur til kl 8. Det første punkt på programmet er en tur på vægten, for at kontrollere at den holdes stabilt. Dernæst er det ned i restauranten, hvor jeg fylder op med müsli, kaffe, omelet og et par skiver brød.
Specielt på sådan en højdetræningslejer er jeg ekstra opmærksom på et jævnligt indtag af protein, for ikke at midste muskelmasse, forbrændingen er højere og træningsvolumen er skruet op, så det er en fin balance der skal findes mellem træning og restitution – derfor er den daglige vægtkontrol vigtig.
09:30 vil vores træningstur blive sat igang, for fulde gardiner 12 km ned fra bjergets top, hvis man skulle have lidt søvn i øjenkrogene ved turens start, er man sikker på at være helt i stødet efter et par skarpe sving med 80 km/t og et par hårde opbremsninger undervejs på vej mod Moena. Derfra er der planlagt en rute, det kan være en lang udholdenheds tur, eller det kan være en kortere tur ud til en stigning, hvor der så køres specifikke intervaller, jeg har flere gang kørt styrke intervaller ved lav kadance 50-60 rpm, noget jeg jeg har svært ved at gennemføre hjemme på Sjælland da den længste bakke der kan opdrives ligger ved Tikøb og er 1m 45sek på en god dag..
Efter træningen vil der være frokost – noget jeg specielt ser frem til når jeg opholder mig i Italien – Parmaskinke, mozzerella, pasta og et stykke kylling. Dernæst står den på afslapning, indtil massagebriksen kalder kl 19:30 gentages frokosten og omkring kl 23:00 slukkes lyset så det er muligt at få den påkrævet 8-9 timers søvn.
– Michael
